Lørdag den 7. september til søndag den 8. september 2024 holder vi - som tidligere varslet - Nat i naturen for alle spejdere i Valdemar Atterdag Gruppe med familier.
Den første del af arrangementet er målrettet spejderne: Vi starter lørdag kl. 12.30 ved Spejderhuset, hvor vi først får sat flaget op, og herefter vi går på "mærke-vandretur". Mini skal vandre mindst 10 km og junior og trop skal vandre mindst 15 km. Der vil være mulighed for at lave forskellige kombinationer af vandreture, som kan give nye mærker til uniformen, f.eks.:
- 5 km mærke- 10 km mærke
- 15 km mærke
- 5 km baglæns mærke
- 5 km mini-hike (med oppakning)
- 5 km makker-march mærke (man er bundet sammen to og to) kun for junior og op.
Det kan være, der kommer flere vandremuligheder...
Junior og trop går som udgangspunkt selv. Mini får følgeskab af ledere. Hvis der er forældre eller vandre-glade søskende, der gerne vil med, så kan vi også sagtens sende jer på vandretur, fordi det er fedt :-) Der bliver tid til at spise undervejs, så energi-depotrene er i top, så alle skal medbringe en madpakke og drikkevarer i en lille rygsæk samt tøj og fodtøj efter vejret. (Vil man gå mini-hike skal man have en stor rygsæk med plads til oppakning. Sovepose og liggeunderlag skal som minimum med i rygsækken).
Som noget nyt i år vil der for 2. års juniorer, trop og klan også være mulighed for at gå en rigtig hike. Hiken bliver på 30 km med overnatning. Her skal man møde ved spejderhuset kl. 9.30, og så bliver man kørt til et startsted. Så går man ca. 23 km, hvorefter man ender ved spejderhuset, deltager i Nat i naturen med resten af gruppen, og så gå man de resterende ca. 7 km. søndag morgen/formiddag.
Lørdag kl. 16.00 starter Nat i naturen rigtigt op, og her håber vi at se en masse familier til spejderne. Børn under 12 år, som ikke er spejdere hos os, kan ikke deltage uden voksne, men én voksen må selvfølgelig gerne have ansvaret flere end sine egne børn.
Om eftermiddagen og aftenen sætter vi telte op, og der vil være forskellige aktiviteter, vi laver mad på bål, holder lejrbål, måske nogen skal på tusmørketur og til sidst sover alle i telt eller i bivuak eller under åben himmel, hvis man er til det.
Søndag er der morgenmad og oprydning på programmet, og så ser vi frem til at modtage 30 km-hikedeltagerne retur :-)
Egenbetalingen er 50,00 kr. som dækker aftensmad lørdag aften og morgenmad søndag morgen. Børn under 4 år deltager gratis, og alle Valdemar Atterdag-spejdere deltager gratis.
Arrangementet slutter ca. kl. 9.30 søndag, når vi er færdige med at rydde op.
Huskeliste:
- Tørklæde og uniform.
- Gode sko til at vandre i.
- Madpakke og drikkedunk til lørdag frokost i en lille rygsæk.
- Tøj efter vejret
- Sovepose
- Underlag
- Lommelygte
- Varmt nattøj
- Tandbørste og tandpasta
- Evt. sovedyr
Tilmelding senest 2. september 2024
Der vil være et Nat i naturen-mærke til alle overnattende spejdere :-)
Sideløbende med at spejderne går hike/tager vandremærker inviterer gruppestyrelsen til oprydningsdag i spejderhuset, hvor man lige som sidste år kan byde ind på opgaver formiddag og/eller eftermiddag lørdag og/eller søndag. Der kommer en særskilt tilmelding til dette.
Med spejderhilsen
Lederne